Stil et spørgsmål
1000 tegn tilbage

Tips til rygestop

Tips til rygestop

Thomas Edison sagde: "De fleste bemærker ikke mulighederne, fordi når de ser dem, er de normalt klædt i kedeldragt og ligner meget hårdt arbejde".

Det gælder også når vi taler om muligheden for at holde op med at ryge. Men selv om det er svært, så kan det godt lade sig gøre også for dig. Men det skal komme helt fra dig selv.

Erfaringerne viser nemlig, at man ikke holder op med at ryge fordi kæresten, konen eller lægen synes det er en god idé. Hvis du har røget i langt størstedelen af dit liv, er det ikke nogen nem beslutning at lægge den vane fra sig, det er klart. Men det første skridt, som kan få dig til at overveje om du skal stoppe finder du her i de gode råd, som hjulpet andre til at nå målet.

Begynd med at stille dig selv disse spørgsmål og skriv svarene ned på et stykke papir opdelt i fordele og ulemper:

  • Hvorfor ryger jeg?
  • Hvad gør cigaretterne/tobakken for mig?
  • Hvilke fordele er der ved at ryge for mig?
  • Hvilke ulemper er der ved at ryge for mig?
  • Hvad gør rygningen ved mig?
  • Hvilke fordele giver det mig?
  • Hvilke ulemper giver det mig?

Ved at være fuldstændig bevidst om den egentlige årsag til, at du ønsker at kvitte røgen, kan du bedre holde fokus, og det bliver dermed også nemmere at gennemføre et rygestop.

Du er måske nu klar over, at der er et hav af fordele ved at holde op med at ryge. Men måske har du endnu ikke tænkt over, hvad det lige præcis er, der motiverer dig til at holde op. Måske er det sundhedsmæssige årsager og frygten for at blive syg, der motiverer dig. Måske er det af hensyn til dine børn og din omgangskreds. Eller måske handler det om, at livet som ryger simpelthen er for dyrt.

Lav delmål og beløn dig selv. Vi mennesker elsker jo belønninger og der er absolut heller intet i vejen for at belønne dig selv, med noget godt og rart, når du klarer det godt. At have hjælpere, som kan støtte dig i dit rygestop er også en rigtig god idé. Det kan være din partner, dine venner og dine kollegaer. Men vigtigst af alt er, at de også kender dit mål samt årsagen til, at du ønsker at holde op med at ryge – og ikke mindst at de ved, hvad det er, der er dine største udfordringer i forhold til dit rygestop.

De følgende punkter kan hjælpe dig med at holde motivationen høj og komme godt igennem din rygeafvænning.

  • Hvis du vil stoppe med at ryge så skal du selvfølgelig smide alle dine cigaretter mv. ud.
  • Smid også alle andre røg relaterede ting ud f.eks. dine lightere, tændstikker og aksebærer.
  • Gem de penge du ville have brugt på røg – et synligt sted du kommer tit. Hver gang du ser pengene vil det styrke din motivation i at du gør det rigtige. Brug så pengene på noget godt. Tag ud og spis, gå i biografen eller få dig nogle andre oplevelser. Husk at belønne dig selv ofte – minimum en gang om måneden.
  • Man plejer at sige det tager 21 dage at bryde en vane. Prøv derfor for at finde nogle nye rutiner eller (gode) vaner som du kan lave i stedet for at ryge.
  • Stop eventuelt sammen med en anden. Har du en rygestop partner vil I kunne hjælpe hinanden gennem den svære tid.
  • Undgå stress. Der er mange som ryger så snart de føler stress.
  • Undgå alkohol og eventuel også hvis muligt kaffe de første tre uger da det kan øge din lyst til at ryge.
  • Skulle du falde tilbage, må op på hesten igen omgående og straks genstarte dit rygestop. Opfrisk de fordele ved et rygestop, som motiverede dig. Husk på hvad det var der fik dig til at ryge igen og undgå så lignende situationer frem over.

Afsluttende bemærkninger: Hvis du vil bruge nikotin tyggegummi eller en anden nikotinerstatning skal du være opmærksom på at de er lige så vanedannende som cigaretter. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at hver femte, der bruger nikotinerstatning er afhængig af midlerne.

E-cigaretter er blevet populære, fordi mange tror, at de er mere sikre at bruge end tobak og samtidig er til mindre gene for andre. Men det tyske institut for risikovurdering, BfR, advarer om, at man også inhalerer problematiske stoffer med e-cigaretterne – og derfor fraråder de brugen af dem. På baggrund af vurderingen, råder BfR forbrugere til helt at undgå e-cigaretter og anbefaler desuden, at de opfattes på linje med almindelige cigaretter og derfor bliver forbudt i ikke-ryger områder. Nogle bruger e-cigaretter til langsomt at mindske den mængde af nikotin de indtager hver dag, som en midlertidig løsning til at komme ud af nikotin-afhængighed.

Hvis du har behov for hjælp igennem et rygestopkursus, så er de gratis og findes både på nettet og i alle kommuner.

Har du formindsket lungekapacitet eller lungesygdom, så kan du læse vores tips om forbedring af lungekapacitet her: Tips til forbedring af lungekapacitet.

Share this article:

">
Continue reading
1156 Hits

Tips til at forbedre din lungekapacitet og iltoptagelse

Tips til at forbedre din lungekapacitet og iltoptagelse

Et godt åndedræt hænger sammen med en lang række faktorer, der er vitale for vores sundhed, og det giver os først og fremmest et længere liv. Studier har påvist, at vi lever længere, hvis vi har en god åndedrætsfunktion. 

Eksperterne peger også på, at fysisk styrke og sundhed er knyttet til "lungekapaciteten". Bedre lungekapacitet betyder tilstrækkelig ilt, hvilket igen betyder, at alle funktioner i kroppen får optimale forhold. 

  • Den maksimale mængde luft vores lunger kan rumme kaldes lungekapaciteten.
  • Lungernes normale kapacitet er omkring 5 liter luft. 
  • Lungekapaciteten afhænger af vores alder, højde, køn, vægt og fysisk aktivitet. 
  • Kvinder har normalt en lavere kapacitet med 20-25 % i forhold til mænd. 
  • Storrygere har en mindre lungekapacitet. 

Lungerne fungerer optimalt, til vi er et sted mellem 20 og 40 år. Derefter går det gradvis ned ad bakke, uanset om du ryger eller ej. Ikke-rygere vil normalt ikke lægge mærke til faldet i lungernes funktion, men hos rygere vil det gå langt hurtigere. De får hurtigere fornemmelsen af besværet vejrtrækning, hoste, slimdannelse osv. 

Du kan selv gøre meget for at passe på dine lunger, men hvis skaden først er sket, er det svært at rette op på den igen. Dine lunger bliver aldrig, som de var, før du røg. Men som tidligere ryger kan du faktisk træne dig til en lidt bedre lungekapacitet med en målrettet indsats. Selvom du ikke kan ændre størrelsen på dine lunger, kan du som eksperterne peger på forbedre din ydeevne og din sundhed ved at øge din lungekapacitet. 

Røg 

For det første må du lade være med at ryge og passe på, hvis du har et arbejde, hvor du risikerer at indånde farlige partikler. Rygning mindsker klart din lungekapacitet og påvirker din sundhed med mulige komplikationer til følge. Et rygestop vil i den grad kunne stoppe nedbrydningen af dine lunger. 

Motion 

Motion har en gavnlig virkning, selvom den ikke påvirker dine lunger direkte. Motionen forbedrer dit hjerte og kredsløb og øger din muskelmasse. Herved forbedres din vejrtrækning, iltoptagelsen i musklerne øges og dermed skal lungerne ikke arbejde så meget for at cirkulere ilten. En god kondition har også den fordel at det styrker dit immunforsvar. 

Et godt åndedræt 

Uanset om du har problemer med dine lunger eller ej, er der også fordele at hente ved at lære at trække vejret ordentligt. Mange trækker vejret overfladisk, og på den måde udnytter man ikke lungernes kapacitet. 

Har du en nedsat lungefunktion er det meget vigtigt for dig, at få styr på din vejrtrækning med praktiske og gode åndedrætsøvelser. 

På nettet findes let nogle gode øvelser. Med en god vejrtrækning forøges din lungekapacitet og det giver dig en større fysisk styrke samt et generelt bedre helbred. Desuden har en korrekt vejrtrækning også en gunstig effekt på din rygs bevægelighed og dermed på en lang række af de problemer, der kan stå i forbindelse med ryggen. 

Livsstil 

En sund livsstil har stor betydning for dine lunger og det omfatter at du spiser en varieret kost, således du får de vitaminer og næringsstoffer, som din krop skal bruge. Sørg også for at få syv til otte timers søvn, så din krop kan hvile og reparere sig selv fra det daglige slid. Vær her opmærksom på at undgå spiritus og andre forureninger af kroppen. Du har et væsketab fra dit åndedræt, din sved og dit toiletbesøg på ca. 2,4 liter i døgnet. Så for at udligne dit tab, skal du drikke 30 ml pr. kg kropsvægt vand daglig. Kort og godt så hjælper en god væskebalance i kroppen dine lunger og er med til at holde dig ved godt helbred. 

Bedre iltoptagelse

Airnergy er en tysk opfindelse, som har skabt grobund for håb om en bedre livskvalitet for alle der lider af lungeproblemer. Det der gør opfindelsen så opsigtsvækkende er at der ikke findes nogen bivirkninger ved at benytte apparatet. Tidligere har lungepatienter måtte se sig nødsaget til at benytte traditionelle iltbehandlinger med komprimeret ilt – ulempen ved dette er at komprimeret ilt skaber frie radikaler i kroppen og kan dermed være årsag til nedbrydelse af cellerne og i sidste ende sygdom. 

Airnergy teknologien kan ikke kurere lungesygdomme, men de videnskabelige studier der er foretaget i Tyskland viser at personer med lungeproblemer kan øge deres iltoptagelse og lungekapacitet markant. 

På hjemmesiden: www.o2energi.dk​ kan du læse mere om apparatet og studierne.

Share this article:

">
Continue reading
8505 Hits

Grønt lys for sundheden

Grønt lys for sundheden

Grønt er blevet et hit

Vi taler ikke om den nye modefarve inden for tøjbranchen. Nej farven grøn befinder sig snarere på menukortet hos sundhedsbevidste "smoothie fans".

Grønne smoothies, de cremede drikke af purerede frugter og grøntsager har erobret store dele af verden, fordi de forbinder den rene natur med vores nutidige livsstil. Det har aldrig været mere enkelt at forsyne kroppen med gode vitalstoffer på en naturlig måde.

En behagelig kombination af nydelse, sundhed og en let tilberedning knytter sig til disse smoothies. Al naturens mangfoldighed i et glas, mere grønt kan det ikke blive.

Vi har brug for vitalstoffer for at styrke kroppen, holde os i god form og sørge for at vores energiniveau påvirkes positivt igennem hele dagen.

Naturen er et mesterværk af overflod, sundhed og styrke

En væsentlig bestanddel i de grønne smoothies er det grønne plantefarvestof klorofyl. Klorofylet er et rent vidundermiddel, med en ekstrem rigdom af værdifulde næringsstoffer, masser af vitaminer, proteiner og sunde fedtsyrer, som alle bringer koncentreret livsenergi ind i vores celler.

Planternes klorofyl opsuger og lagrer fotoner fra solens stråler, og omdanner dem til biophotons. Derfor kaldes klorofyl også ofte " det flydende sollys".

Biophotons er sammensat af ordet bio=liv samt photon=lys. Fødevarer med et højt indhold af biophotons besidder energigivende og helbredende egenskaber viser ernæringsstudier.

Næst efter vilde planter, er den bedste kilde til biophotons friskplukkede økologisk dyrkede frugter og grøntsager.

Et ekstra vitaminkick fremstillet af bl.a. urter, salat, gulerodsblade, spinat, kål, broccoli, selleri, tang, hvedegræs mv. er derfor blevet et hit i store dele af verden.

De grønne smoothies

  • De styrker immunforsvaret med deres indhold af vitaminer og mineraler.
  • De har en anti-aging effekt på grund af indholdet af antioxidanter.
  • De styrker fordøjelsen via indholdet af ballaststofferne.
  • De påvirker søvnen positiv, fordi de ikke stresser kroppen som f.eks. junkfood.
  • Det er nemmere at tabe sig ved hjælp af grønne smoothies.
  • Musklerne opbygges også bedre på grund af indholdet af essentielle aminosyrer.
  • De påvirker koncentrationen positivt på grund af de sekundære plantestoffer, sporstoffer og mineraler.

Derfor kan grønne smoothies med fordel anvendes af enhver uanset alder. Ingen bør reelt fravælge grønne smoothies med deres vitale egenskaber for vores sundhed.

Der er findes et utal af opskrifter på forårs-, sommer-, efterårs- og vinter-smoothies, som gør det let at købe ind til gode smagfulde smoothies. F.eks. en vitaliserende power drik som denne:
6 tørrede abrikoser (sættes i blød i 3 timer i 150 ml vand),
1 pære,
1 moden banan,
1½ håndfuld spinat (150 gr.)
1 håndfuld kinakål (100 gr.)
1 lille bundt koriander, ½ citron
150 ml vand,
Det hele blendes til en flydende konsistens.

En kopi af naturens fotosyntese

Fotosyntesen er en fascinerende proces i naturen til gavn for vores sundhed!

Intet under, at videnskaben og forskningen arbejder intensivt på at kunne efterligne den. For over 15 år siden så et nyt lille hightech apparat dagens lys i Tyskland.

Samspillet mellem sollyset og bladenes grønne klorofyl, dvs. fotosyntesen, bliver kopieret i en patenteret aktiveringsenhed i Airnergy apparatet.

Spirovitalterapien, som den kaldes, har i flere videnskabelige studier vist sig virkningsfuld ved mange helbredsproblemer, fordi brugerne får en bedre iltoptagelse og dermed en bedre livskvalitet.

Eftersom teknologien ikke har bivirkninger, ikke er komprimeret ilt eller ioniseret ilt eller ozon er det et meget spændende produkt for alle som ønsker en bedre iltoptagelse.

www.O2energy.com kan man læse mere herom.

Share this article:

">
Continue reading
1360 Hits

Dramatisk stigning i demens

Dramatisk stigning i demens

Hver tredje sekund rammes et menneske af en demenssygdom på verdensplan, og udgifterne til demens eksploderer i disse år Det viser den offentliggjorte årsrapport fra den internationale Alzheimerforening.

Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark. Der er ca. 90.000 danskere der lever med en eller anden form for demens i dag og næsten 15.000 nye tilfælde af demens konstateres hvert år. I 2040 forventes antallet af demente at være omkring 178.000.

Forskerne kender ikke den præcise årsag til demens

Demens er en fællesbetegnelse for sygdomme, hvor de mentale færdigheder bliver svækket på grund af en gradvis nedbrydning af nervecellerne. Nervecellerne i hjernen dør langsomt og man lever typisk 5-9 år med sygdommen, det er en stærkt aldersrelateret sygdom.

Mentale evner som sprog og motorik rammes og snart kan personen ikke længere klare sig selv i hverdagen. Hvad der er den præcise årsag til sygdommen, er stadig uklart, men forskerne har identificeret en række faktorer, der spiller en rolle i opståen og udvikling af demens.

Men ny forskning tyder på, at en usund livsstil er stærkt medvirkende til, at man bliver dement. Og udover fremskreden alder, peger de på bl.a. en genetisk disposition, sygdomme som type 2-diabetes mellitus, metabolisk syndrom, oxidativt stress eller inflammation. Desuden blev det konstateret i en undersøgelse foretaget af et forskerhold fra University of Southern California i Los Angeles, at forbruget af tobak og alkohol kan øge risikoen for demens. Andre peger på at man bør være opmærksom på forhøjet blodtryk, fysisk inaktivitet og depression.

Der findes i dag ingen helbredende behandling

Da der ikke er nogen helbredende kur, beskæftiger forskningen sig med, hvordan man kan forsinke sygdommen. Og i dag findes der på markedet medicinsk behandling, som midlertidig kun kan stoppe eller forsinke sygdommens udvikling. Men som al anden kemisk medicin er de ikke fri for bivirkninger og medicinen kan normalt kun forlænge patientens liv i kort tid.

Kan demens forebygges ved en sundere livsstil?

I et studie offentliggjort i Journal of the Neurological Sciences fremhæves, at især rygning, diabetes og forhøjet blodtryk forhøjer risikoen for demens betydeligt. Hvis du ryger har du 70 pct. større risiko for at blive dement, end mennesker der aldrig har røget. Har du forhøjet blodtryk, er din risiko forhøjet med 60 pct. og som diabetiker har du dobbelt så stor risiko for at blive dement end andre.

At overvægt eller fedme også øger risikoen for demens, er blevet rapporteret af forskere i de seneste år. Blandt andet, svenske forskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm og forskergruppen Acharna Singh-Manou fra det franske forskningsinstitut Inserm.

En sundere livsstil reducerer risikoen for demens, ifølge forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved University of Cambridge i England. Man peger på at en sund livsstil virker gavnlig på helbredet generelt og man forebygger mange former for demens.

Flere undersøgelser peger altså på at motion og en generel sund livsstil har stor betydning. Det gælder både, hvis du er rask, eller hvis du er begyndt at vise tegn på demens.

Hvis man sørger for at holde hjerne frisk, tyder meget på at man kan holde sygdommen stangen.

Hjernens behov for omega-3 og glukose

Hjernen skal have omega-3, så enkelt kan det siges. Forskning har vist at omega-3 beskytter mod demens og kan være effektiv i det tidlige stadie i behandlingen af demens.

Omega-3 fedtsyrer er især vigtig for at få hjerneimpulserne til at kommunikere rigtigt, og fedtstoffer hjælper også med at reparere hjernecellerne og danne nye.

Glukose er kroppens og hjernens brændstof. En jævn tilførsel af glukose sikrer, at hjernen fungerer og det opnås ved en sund og god ernæring.

Udover glukose skal der vitaminer, mineraler, antioxidanter og essentielle fedtsyrer til. Essentielle fedtsyrer er hjernens byggesten i cellerne. De sikrer bl.a. kommunikation og informationer mellem nervecellerne, de styrker hukommelsen samt sikrer, at det fedt, der er i hjernen, bevares.

Demens og acetylcholin

Nøglen til vores hukommelse sidder i stoffet acetylcholin og mangel herpå er en af de hyppigste årsager til svigtende hukommelse og demens. I det hele taget har tilstrækkelige mængder acetylcholin afgørende betydning for vor koncentrationsevne, årvågenhed og indlæringsevne.

I studier fremgår det, at man finder 90 % mindre af dette stof i demenspatienter. Stoffet bruges bl.a. som neurotransmitter af visse nerveceller i hjernen.

Acetylcholin dannes ud fra råmaterialerne lechitin og cholin. Til omdannelsen kræves vitaminerne, B1, B5, B12, folinsyre og C vitamin. Cholin er det primære råmateriale for syntesen til dannelsen af acetylcholin.

Lechitin og cholin findes i: æg, fisk, sojabønner, jordnødder, hvedekim samt enkelte grønsager som broccoli, blomkål og hvidkål.

Hjernens behov for vand

American Journal of Clinical Nutrition har udgivet retningslinjer for, hvad man bør drikke.Det understreges, at væske ikke bør dække kalorie- og næringsbehovet i en sund kost, og de slår fast, at vand er den eneste væske, som kroppen virkelig behøver! Rådene er baseret på eksperternes gennemgang af en årelang forskning inden for drikkevarer og sundhed.

Hjernen består af 80 procent vand, muskelvævet består af 75 procent og plasmaet i blodet af 95 procent og bare et lille underskud i væskebalancen sætter alt i slowmotion.

Korttidshukommelsen går på pause, simple regnestykker giver problemer, og koncentrationen falder. Endnu værre går det for den fysiske præstation.

Bare 2 procent væskeunderskud kan føre til 20 procents fald i fysiske og mentale funktioner. En voksen person taber omkring 2 liter vand i døgnet, og det skal erstattes, så rådet er at holde depoterne fyldte!

Hjernens primære brændstof er ilt

Hjernens arbejde er en meget energikrævende proces som konstant kræver tilførsel af ilt og næringsstoffer via kredsløbet.

En mangel på et tilstrækkeligt udbud af ilt vil forhindre hjernen i at fungere korrekt. Dette fører til alle mulige neurologiske tegn og symptomer.

Det er de røde blodlegemers (erythrocytternes) funktion at transportere ilt fra lungerne ud til vævene. De dannes i knoglemarven af næringsstoffer, som fx aminosyrer, jern, B12 og folinsyre.

En bedre iltoptagelse kan opnås med en ny tysk teknologi viser flere videnskabelige studier. Med Airnergy teknologien, i fagsproget benævnt spirovitalterapi, øges frigivelsen af ilt fra blodet til vævet signifikant.

Teknologien har vist sig at have en fantastisk positiv effekt på alle kroppens systemer. En øget ilttilførslen til hjernen giver en mental energi, der er til at tage og føle på i form af koncentration og mental skarphed.

Dette er interessant for dem som ønsker en behandling af demens uden bivirkninger. 

Man kan læse mere om apparatet på hjemmesiden her.

Share this article:

">
Continue reading
1140 Hits

Dine lungers funktion og syre-base balancen!

Dine lungers funktion og syre-base balancen!

Dine lungers funktion er at forsyne blodet og dermed hele kroppen med ilt, samt udskille kuldioxid og andre affaldsstoffer. Under indåndingen optages ilt fra luften i blodet, som så føres rundt i hele kroppen. Ved udånding luftes kuldioxid og andre affaldsstoffer ud med den luft, der udåndes. Til denne proces bruger du ½ liter vand i døgnet, idet luften bliver fugtet, inden den når ned i dine lunger.

Men udover at forsyne kroppen med ilt, er dine lunger også med til at regulere syre-base-balancen i din krop. Hvis du har for meget syre, trækker du vejret hurtigere og dybere for at få mere kuldioxid ud af kroppen. Kuldioxid virker nemlig som en slags syre i blodet. Hvis der er for meget base, hvad der forekommer yderst sjældent med vores moderne livsstil, trækkes vejret langsommere og mere overfladisk for at holde på syren.

Syre-base ubalancer ses ved mange forskellige sygdomme, som fx nyresvigt og diabetes, men det mest almindelige er også en sygdom i lungerne, som skaber den ubalance.

Hvis dine lunger ikke kan lufte den normale kuldioxidmængde ud, opstår der forstyrrelser i din syre-base balance. Det ses fx ved en forværring af KOL og andre lungesygdomme.

Iltmangel og syre

Iltmangel som følge af dårlige lunger er en af hovedårsagerne til en ubalance med oversyring i din krop. Af andre årsager kan nævnes fx svag mave/tarm, hormonforstyrrelser, kaliummangel, behandling med kemisk medicin, stress etc.

Har du for meget syre i din krop forhøjes til eksempel faren for hjerte/ kredsløbs problemer, knogleproblemer, galde og nyre problemer. Ved en oversyring øges også blodtryk, blodsukker, stofskifte, træthed, betændelse, tendens til infektioner og allergi.

For meget syre i kroppen er med andre ord skadeligt for alle kroppens funktioner, det skader kroppens indre miljø og virker som en slags cellegift, da syrerne favoriserer dannelsen af frie radikaler som nedbryder cellerne.

Din krops egen helbredelsesprocesser og regenereringer påvirkes negativt og forskellige behandlingsformer som du eventuelt anvender, kan ikke virke optimalt.

Hvad kan du gøre for dine lunger?

Spis basedannende fødevarer som i store træk er grønsager og frugt. Nedsæt indtaget af syredannende fødevarer, som udover kød fx også er kornprodukter, mælkeprodukter, sodavand, alkohol og kaffe samt undgå helt røg.

Det er også vigtigt at du drikker nok vand dagligt. Det bedste er basisk vand, så syre -base balancen kan opretholdes. En frisk citron i vandet gør det basisk, når det kommer ind i kroppen. Et godt råd er derfor et glas vand hver morgen med en frisk citron.

Et andet råd er basedannende smoothies af grønsager. Base- the og Basica Aktiv (mineral tilskud) kan også være en hjælp, men kan ikke erstatte den basedannende kost.

Share this article:

">
Continue reading
2240 Hits
Дървени летви - колчета http://www.emsien3.com/letvi от ЕМСИЕН-3
Дървени талпи http://www.emsien3.com/талпи от ЕМСИЕН-3