Stil et spørgsmål
1000 tegn tilbage

Dramatisk stigning i demens

Dramatisk stigning i demens

Hver tredje sekund rammes et menneske af en demenssygdom på verdensplan, og udgifterne til demens eksploderer i disse år Det viser den offentliggjorte årsrapport fra den internationale Alzheimerforening.

Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark. Der er ca. 90.000 danskere der lever med en eller anden form for demens i dag og næsten 15.000 nye tilfælde af demens konstateres hvert år. I 2040 forventes antallet af demente at være omkring 178.000.

Forskerne kender ikke den præcise årsag til demens

Demens er en fællesbetegnelse for sygdomme, hvor de mentale færdigheder bliver svækket på grund af en gradvis nedbrydning af nervecellerne. Nervecellerne i hjernen dør langsomt og man lever typisk 5-9 år med sygdommen, det er en stærkt aldersrelateret sygdom.

Mentale evner som sprog og motorik rammes og snart kan personen ikke længere klare sig selv i hverdagen. Hvad der er den præcise årsag til sygdommen, er stadig uklart, men forskerne har identificeret en række faktorer, der spiller en rolle i opståen og udvikling af demens.

Men ny forskning tyder på, at en usund livsstil er stærkt medvirkende til, at man bliver dement. Og udover fremskreden alder, peger de på bl.a. en genetisk disposition, sygdomme som type 2-diabetes mellitus, metabolisk syndrom, oxidativt stress eller inflammation. Desuden blev det konstateret i en undersøgelse foretaget af et forskerhold fra University of Southern California i Los Angeles, at forbruget af tobak og alkohol kan øge risikoen for demens. Andre peger på at man bør være opmærksom på forhøjet blodtryk, fysisk inaktivitet og depression.

Der findes i dag ingen helbredende behandling

Da der ikke er nogen helbredende kur, beskæftiger forskningen sig med, hvordan man kan forsinke sygdommen. Og i dag findes der på markedet medicinsk behandling, som midlertidig kun kan stoppe eller forsinke sygdommens udvikling. Men som al anden kemisk medicin er de ikke fri for bivirkninger og medicinen kan normalt kun forlænge patientens liv i kort tid.

Kan demens forebygges ved en sundere livsstil?

I et studie offentliggjort i Journal of the Neurological Sciences fremhæves, at især rygning, diabetes og forhøjet blodtryk forhøjer risikoen for demens betydeligt. Hvis du ryger har du 70 pct. større risiko for at blive dement, end mennesker der aldrig har røget. Har du forhøjet blodtryk, er din risiko forhøjet med 60 pct. og som diabetiker har du dobbelt så stor risiko for at blive dement end andre.

At overvægt eller fedme også øger risikoen for demens, er blevet rapporteret af forskere i de seneste år. Blandt andet, svenske forskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm og forskergruppen Acharna Singh-Manou fra det franske forskningsinstitut Inserm.

En sundere livsstil reducerer risikoen for demens, ifølge forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved University of Cambridge i England. Man peger på at en sund livsstil virker gavnlig på helbredet generelt og man forebygger mange former for demens.

Flere undersøgelser peger altså på at motion og en generel sund livsstil har stor betydning. Det gælder både, hvis du er rask, eller hvis du er begyndt at vise tegn på demens.

Hvis man sørger for at holde hjerne frisk, tyder meget på at man kan holde sygdommen stangen.

Hjernens behov for omega-3 og glukose

Hjernen skal have omega-3, så enkelt kan det siges. Forskning har vist at omega-3 beskytter mod demens og kan være effektiv i det tidlige stadie i behandlingen af demens.

Omega-3 fedtsyrer er især vigtig for at få hjerneimpulserne til at kommunikere rigtigt, og fedtstoffer hjælper også med at reparere hjernecellerne og danne nye.

Glukose er kroppens og hjernens brændstof. En jævn tilførsel af glukose sikrer, at hjernen fungerer og det opnås ved en sund og god ernæring.

Udover glukose skal der vitaminer, mineraler, antioxidanter og essentielle fedtsyrer til. Essentielle fedtsyrer er hjernens byggesten i cellerne. De sikrer bl.a. kommunikation og informationer mellem nervecellerne, de styrker hukommelsen samt sikrer, at det fedt, der er i hjernen, bevares.

Demens og acetylcholin

Nøglen til vores hukommelse sidder i stoffet acetylcholin og mangel herpå er en af de hyppigste årsager til svigtende hukommelse og demens. I det hele taget har tilstrækkelige mængder acetylcholin afgørende betydning for vor koncentrationsevne, årvågenhed og indlæringsevne.

I studier fremgår det, at man finder 90 % mindre af dette stof i demenspatienter. Stoffet bruges bl.a. som neurotransmitter af visse nerveceller i hjernen.

Acetylcholin dannes ud fra råmaterialerne lechitin og cholin. Til omdannelsen kræves vitaminerne, B1, B5, B12, folinsyre og C vitamin. Cholin er det primære råmateriale for syntesen til dannelsen af acetylcholin.

Lechitin og cholin findes i: æg, fisk, sojabønner, jordnødder, hvedekim samt enkelte grønsager som broccoli, blomkål og hvidkål.

Hjernens behov for vand

American Journal of Clinical Nutrition har udgivet retningslinjer for, hvad man bør drikke.Det understreges, at væske ikke bør dække kalorie- og næringsbehovet i en sund kost, og de slår fast, at vand er den eneste væske, som kroppen virkelig behøver! Rådene er baseret på eksperternes gennemgang af en årelang forskning inden for drikkevarer og sundhed.

Hjernen består af 80 procent vand, muskelvævet består af 75 procent og plasmaet i blodet af 95 procent og bare et lille underskud i væskebalancen sætter alt i slowmotion.

Korttidshukommelsen går på pause, simple regnestykker giver problemer, og koncentrationen falder. Endnu værre går det for den fysiske præstation.

Bare 2 procent væskeunderskud kan føre til 20 procents fald i fysiske og mentale funktioner. En voksen person taber omkring 2 liter vand i døgnet, og det skal erstattes, så rådet er at holde depoterne fyldte!

Hjernens primære brændstof er ilt

Hjernens arbejde er en meget energikrævende proces som konstant kræver tilførsel af ilt og næringsstoffer via kredsløbet.

En mangel på et tilstrækkeligt udbud af ilt vil forhindre hjernen i at fungere korrekt. Dette fører til alle mulige neurologiske tegn og symptomer.

Det er de røde blodlegemers (erythrocytternes) funktion at transportere ilt fra lungerne ud til vævene. De dannes i knoglemarven af næringsstoffer, som fx aminosyrer, jern, B12 og folinsyre.

En bedre iltoptagelse kan opnås med en ny tysk teknologi viser flere videnskabelige studier. Med Airnergy teknologien, i fagsproget benævnt spirovitalterapi, øges frigivelsen af ilt fra blodet til vævet signifikant.

Teknologien har vist sig at have en fantastisk positiv effekt på alle kroppens systemer. En øget ilttilførslen til hjernen giver en mental energi, der er til at tage og føle på i form af koncentration og mental skarphed.

Dette er interessant for dem som ønsker en behandling af demens uden bivirkninger. 

Man kan læse mere om apparatet på hjemmesiden her.

Share this article:

">
Dine lungers funktion og syre-base balancen!
Grønt lys for sundheden
Дървени летви - колчета http://www.emsien3.com/letvi от ЕМСИЕН-3
Дървени талпи http://www.emsien3.com/талпи от ЕМСИЕН-3