Hvis du ønsker at være hurtigere, stærkere, restituere hurtigere, eller føle dig bedre tilpas med din krop, kan bruge teknologien til at hjælpe dig.

Dokumentation:

Et pilotstudie med ergospirometri foretaget med 10 atleter (maratonløbere) i alderen 25 til 49 år. Efter 10 anvendelse (2 gange 20 minutter daglig) resultat:

7 % stigning i udnyttelse af ilt

8 % stigning i energiproduktionen

7 % fald i kultveilteudånding

7 % fald i mælkesyre

(Studie Fitness Clinic of Helsinki, Dr. E Rauhala, Finland. November 1995)

Musklernes energiforsyning

Ligesom alle andre celler benytter muskelcellerne sig af ATP (adenosintrifosfat) som energikilde, men da musklerne har behov for langt mere energi end andre celler, indeholder de endnu en energikilde i form af CrP (kreatinfosfat).

De energiskabende forbrændingsprocesser kan foregå såvel aerobt (med ilt til stede) som anaerobt (uden ilt).

Fedtsyrer

Glucose           + O2      =                 CO2  +  H2O  +  energi

Glykogen

Den aerobe forbrænding er en fuldstændig forbrænding, dvs., at CO2 og H2O ikke kan forbrændes yderligere.

Ved stærkere muskelaktivitet kan blodet ikke mere levere næringsstoffer og ilt hurtigt nok. Musklerne vil derfor fremskaffe energien til ATP-produktionen ved at gå over til anaerob forbrænding af muskelglykogenet under dannelse af mælkesyre og energi.

 Glykogen          =                             mælkesyre  +  energi

Den anaerobe forbrænding er en ufuldstændig forbrænding, idet der er en del forbrændingsværdi tilbage i mælkesyren. Ved længerevarende og kraftig muskelkontraktion vil en del forblive i muskelcellen i en koncentration, hvor det nærmest virker som cellegift og bidrager til af den muskeltræthed, som ses efter længere tids muskelaktivitet. Så snart der er ilt tilstede, vil mælkesyren i muskelcellen brændes til CO2 og H2O.

Under den anaerobe fase af muskelkontraktionen låner musklerne energi mod sikkerhed i en fremtidig iltforsyning, og denne oparbejdede iltgæld, som følge af kraftig muskulær anstrengelse betales efter at arbejdet er udført. Ilten skal bruges til at den nævnte genopbygning af energirige stoffer, der finder sted i musklernes hvilefase.

Muskeltræthed

Intens muskelaktivitet kan ikke ske i en uendelighed. Til slut vil musklen trættes og er ikke længere i stand til at vedligeholde kontraktionen. Denne muskeltræthed skyldes dels, at den dannede mælkesyre gør musklen så sur (får pH til at falde), at de enzymer som medvirker ved kontraktionen hæmmes, og dels at det forhåndenværende ATP er opbrugt eller ikke dannes hurtigt nok svarende til efterspørgslen, eller at energireserven i form af glykogen er brugt op.

Hvilefase

I musklernes hvilefase finder der en enzymatisk genopbygning sted af de energirige stoffer ; ATP og ADP og CrP fra kreatin (Cr) og fosfat (P), medens muskelglykogenet gendannes fra blodets glukose. Endvidere vil myoglobinet genoptage iltoptagelsen i fuldt omfang, hvilket den var forhindret i under den anaerobe fase.

Jo mere ilt, din krop er i stand til at optage fra luften omkring dig, desto bedre stofskifte får dine celler.

Joey Kelly. Triathlon, Iron-Man.  Musiker med i Kelly-Familiy.

”Jeg bruger regelmæssigt apparatet,  som forberedelse til mine opgaver. Det er vigtig at være absolut fit, at regenerere hurtigt imellem de forskellige opgaver og igen være motiveret til nye ekstreme præstationer. Det er en stor hjælp for mig.”